En foreningsbestyrelse leder i det fleste tilfælde foreningen, mellem to generalforsamlinger.
Uagtet om et bestyrelsesmedlem modtager løn eller udfører et ubetalt bestyrelsesarbejde, så ændrer det ikke på at bestyrelsen er underkastet “De foreningsretslige grundprincipper” der sammen foreningens underskreven referater ligger til grund for en eventuel domsfældelse.
Passivitet, påstået viden og manglende kontrol, er ofte årsag til foreningsproblem, slendrian dækkes af en bestyrelsesansvarsforsikring.
Generalforsamlingen & bestyrelsesansvar
Hvis selskabets ledelse ikke tager ansvaret alvorligt, kan der opstå en risiko for, at ledelsen bliver erstatningsansvarlig for de tab selskabet eventuelt måtte lide.
Domspraksis viser, at ledelsens ansvar i de seneste år er blevet skærpet.
Med den nye selskabslov, hvor nogle af kreditorbeskyttelsesreglerne er blevet forringet, bør man være ekstra opmærksom på ledelsens ansvar.
Dette er ikke sket i form af en skærpelse, men i stedet i form af en præcisering af ledelsens ansvar og forpligtelser.
Corporate governance eller god selskabsledelse, er et begreb, der for alvor er kommet på virksomhedernes dagsorden i de senere år.
Corporate governance omhandler de mål, et selskab styres efter, og de principper og strukturer, der overordnet regulerer samspillet mellem ledelsesorganerne i selskabet samt ejere eller andre, der direkte berøres af selskabets virksomhed. Corporate governance er altså med til at mindske afstanden mellem ledelse, selskabsejere og øvrige interessenter.
Komitéen for god Selskabsledelse anbefaler, at selskabets ledelse forholder sig til en række områder, herunder aktionærernes rolle i samspil med ledelsen, interessenternes rolle og betydning for selskabet, bestyrelsens sammensætning samt bestyrelsens opgaver og ansvar, og spørgsmålet om vederlag til bestyrelsen og direktionen. Endvidere bør ledelsen forholde sig til selskabets risikostyring, revision, åbenhed og gennemsigtigheden.
Anbefalingerne fra Komitéen for god Selskabsledelse indebærer, at et selskabs ledelse tager aktivt stilling til de enkelte elementer og implementerer dem i selskabet. Anbefalingerne retter sig mod børsnoterede selskaber, men mange af anbefalingerne har relevans for mange andre selskaber og er udtryk for sund fornuft. Anbefalingerne er ikke direkte bindende, men fungerer som såkaldt ”soft law “, hvorefter det er op til det enkelte selskab selv at afgøre, i hvilket omfang det ønsker at efterleve disse anbefalinger.
Der er dermed ikke tale om regelbrud, hvis et selskab ikke efterlever komitéens anbefalinger, men selskabet skal kunne redegøre for, hvorfor det valgte at efterleve enkelte anbefalinger, samt hvordan selskabet i stedet har valgt at håndtere området. Er der tale om et børsnoteret selskab, vil en sådan redegørelse fremgå af selskabets årsrapport.
Fordelene ved corporate governance er blandt andet, at bestyrelsen og ledelsen i det hele taget, ved at følge retningslinjerne for god selskabsledelse, da det sikre dem bedre mod eventuelle uheldige situationer.
Det er på de seneste set, at fokus rettes mod bestyrelsens ansvar i tilfælde af en virksomheds kollaps.
Disse situationer kunne måske have været undgået, hvis bestyrelsen havde fulgt komitéens anbefalinger og havde grebet hurtigere ind. Konkret anbefales det, at selskabsledelsen identificerer de forretningsmæssige risici, der er forbundet med realiseringen af selskabets strategi og mål.
Ledelsen bør på baggrund heraf udfærdige en plan for risikostyring af virksomheden, samt løbende følge udviklingen for de væsentligste risikoområder. Endelig bør der i selskabet være åbenhed om risikostyring.
Eksempelvis kunne selskabet i årsrapporten oplyse om risikostyringsaktiviteter.
I bedste fald vil corporate governance medføre gevinster for selskaber i form af eksempelvis sparet tid og øget indtjening som følge af den effektive risikostyring, og mere generelt kan det være med til at give selskabets omdømme et løft.